
WORKSHOPS
WORKSHOPS for nye fødevareiværksættere
Food Startup holder 2 x workshops for potentielle og helt nye iværksættere med ideer til nye fødevareprodukter 24. november og 1. december.
Tilmeld dig de to workshops her
Vi giver dig viden og redskaber til at konkretisere og teste din ide og til at forstå og nå dine kunder. Du kommer til at arbejde med din forretningside og får konkret sparring med eksperter og andre madiværksættere, som for ikke så længe siden har været på samme rejse som dig.
Målgruppe: Du er potentiel eller helt ny madiværksættere med ideer til nye fødevareprodukter.
Tid og Sted: Den 24. november og 1. december 2020 – begge dage kl. 16.30 – 20. Staldkøkkenet, Slagtehusgade 11A, Kbh. V.
Hvad koster det?
Du skal ikke have penge op af lommen – programmet er gratis. Vi kan gøre det gratis, fordi vi bl.a. er finansieret af EUs Social Fond. De kræver til gengæld, at du udfylder/underskriver dokumentation for din deltagelse – det gør vi sammen, når vi ses.
TILMELDING
Tilmeld dig de to workshops her
COVID-19
Trods Covid-19 holder vi fast i at afvikle vores workshops som fysiske arrangementer. Derfor har vi begrænset antal pladser, så vi er sikre på at kunne overholde gældende regler og retningslinjer.
Se hvad tidligere deltagere siger
FOOD STARTUP ACCELERATOR
Vi søger ambitiøse food startups til vores accelerator. Vi tilbyder matchmaking, mentorsparring, adgang til et stærkt netværk i madens verden og muligheden for at teste produkter via samarbejder med bl.a. COOP Crowdfunding, Irma og Torvehallerne.
FOOD STARTUP GIVER ADGANG TIL:
- mentorsparring – I får en fag- og branchespecifik mentor, som forestår løbende 1-1 sparring igennem hele forløbet og sørger for, at I rykker på jeres planer
- særligt udviklet sparringsforløb med COOP Crowdfunding ift. udvikling og gennemførsel af crowdfunding projekt
- mulighed for at komme på hylderne og teste jeres produkter i op til 40 Irma butikker i 3 mdr. gennem eksklusivt samarbejde med Irma og COOP – herunder løbende sparring med Irma/COOP
- matchmaking, konkret viden og indspark fra fx indkøbere, fageksperter og andre startups
- netværk af succesfulde iværksættere, investorer og videnpersoner/miljøer
Programmet koster 5.000 kr. pr. virksomhed
Mød vores acceleratordeltagere
HVEM ER DU/I:
Vi er på udkig efter passionerede startups inden for fødevarer/madkoncepter/foodtech. Du skal have evnen til at opbygge et team – viljen til at lære og gøre det der skal til for at eksekvere en forretningside og få den til at vokse.Virksomheden må max være 3 år gammel.
HVORNÅR?
Vi starter det 7. batch op den 11. januar 2021 – vi holder løbende samtaler.
INTERESSERET?
Vi udvælger 10 teams på baggrund af en pitch. Er du interesseret, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder, Anne Handlos: ah@ehhs.dk/ 30108081
HVEM ER VI?
Greater Copenhagen Food Startup er et samarbejde mellem Erhvervshus Hovedstaden, CPH Food Space, Københavns Kommune og Smag på Nordsjælland. Målet er simpelt: at få flere madiværksættere til at lykkes og vokse. Projektet løber til og med 2021. Vi er finansieret af EUs Social Fond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til projektleder,
Anne Handlos: ah@ehhs.dk / 30108081